DANSK


APPLE INC.

SOFTWARELICENSAFTALE TIL macOS Tahoe 26


Til brug på computere fra Apple


DENNE LICENSAFTALE FOR SOFTWARE (I DET FØLGENDE KALDET "LICENS") BØR LÆSES GRUNDIGT IGENNEM FØR IBRUGTAGNING AF APPLE-SOFTWAREN. VED AT BRUGE APPLE-SOFTWAREN ERKLÆRER LICENSTAGER SIG INDFORSTÅET MED AT VÆRE UNDERLAGT BETINGELSERNE I NÆRVÆRENDE LICENS. HVIS LICENSTAGER IKKE ØNSKER AT VÆRE BUNDET AF NEDENSTÅENDE LICENS, SKAL LICENSTAGER UNDLADE AT INSTALLERE OG/ELLER BRUGE APPLE-SOFTWAREN OG KLIKKE PÅ "UENIG", HVIS DER ER MULIGHED FOR AT ERKLÆRE SIG "ENIG" ELLER "UENIG" I BETINGELSERNE. HVIS LICENSTAGER HAR FÅET APPLE-SOFTWARE SOM EN DEL AF ET KØB AF APPLE-HARDWARE OG IKKE ØNSKER AT VÆRE BUNDET AF NÆRVÆRENDE LICENS, KAN LICENSTAGER RETURNERE HELE PAKKEN MED HARDWARE/SOFTWARE FRA APPLE TIL APPLE STORE ELLER DEN AUTORISEREDE DISTRIBUTØR, HVOR PAKKEN BLEV KØBT, INDEN FOR RETURPERIODEN OG FÅ KØBSPRISEN REFUNDERET I OVERENSSTEMMELSE MED APPLES RETURPOLITIK, SOM FINDES PÅ https://www.apple.com/dk/legal/sales-support/. LICENSTAGER SKAL RETURNERE HELE PAKKEN MED HARDWARE/SOFTWARE FOR AT FÅ KØBSPRISEN REFUNDERET.


DENNE LICENS INDEHOLDER ET TILLÆG, DER GÆLDER FOR VISSE LANDE ELLER OMRÅDER. VILKÅRENE I DET JURISDIKTIONSBETINGEDE TILLÆG ER TILGÆNGELIGE I SLUTNINGEN AF DENNE LICENS. I TILFÆLDE AF UOVERENSSTEMMELSE MELLEM DET JURISDIKTIONSBETINGEDE TILLÆG OG ANDRE VILKÅR I DENNE LICENS HAR TILLÆGGET FORRANG.


VIGTIGT: I den udstrækning denne software må bruges til at reproducere, ændre, publicere eller distribuere materiale, giver den kun licenstager ret til at reproducere, ændre, publicere eller distribuere materiale, som ikke er beskyttet af ophavsret, materiale, som licenstager ejer rettighederne til, og materiale, som licenstager har ret til eller har fået tilladelse til at reproducere, ændre, publicere eller distribuere. Søg juridisk bistand, hvis der er tvivl om, hvorvidt licenstager har ret til at kopiere, ændre, publicere og distribuere materiale.


1. Generelt.

A. Apple-softwaren (inklusive Boot ROM-kode), enhver tredjepartssoftware, dokumentation, grænseflader, indhold, skrifttyper og alle data, der følger med denne licens ("original Apple-software"), som kan blive opdateret eller erstattet af funktionsforbedringer, softwareopdateringer, sikkerhedssvar, systemfiler eller systemgendannelsessoftware leveret af Apple til licenstagers Apple-mærkede computer eller understøttede perifere enhed ("Apple-softwareændringer"), uanset om de er forudinstalleret på Apple-mærket hardware, på internt lager, på flytbare medier, på disk, i skrivebeskyttet hukommelse, på et hvilket som helst andet medie eller i enhver anden form (den originale Apple-software og Apple-softwareændringer omtales samlet som "Apple-softwaren"), er kun licenseret, ikke solgt, til licenstager af Apple Inc. ("Apple") til brug under betingelserne i denne licens. Apple og/eller Apples licensgivere bevarer ejendomsretten til selve Apple-softwaren og forbeholder sig alle de rettigheder, som ikke udtrykkeligt er givet til licenstager. Licenstager erklærer sig indforstået med, at betingelserne i nærværende licens gælder for alle Apple-softwareprodukter, der evt. er præinstalleret på licenstagers Apple-hardware, medmindre et produkt leveres med en separat licensaftale, og i så fald erklærer licenstager sig indforstået med, at betingelserne i denne licens er gældende for licenstagers brug af produktet.


B. Apple vil efter eget skøn gøre Apple-softwareopdateringer tilgængelige. Evt. opgraderinger og opdateringer til Apple-software inkluderer ikke nødvendigvis alle de eksisterende softwarefunktioner eller nye funktioner, som Apple frigiver til nyere eller andre modeller af computere fra Apple. Brugen af Apple-softwareopdateringer er underlagt betingelserne i nærværende licens fra Apple, medmindre Apple-softwareopdateringerne ledsages af en separat licensaftale; i så fald erklærer licenstager sig indforstået med at være underlagt betingelserne i den pågældende licens.


C. Adkomst og immaterielle rettigheder til indhold, der vises eller gøres tilgængeligt via Apple-software, tilhører de respektive ejere af indholdet. Det pågældende indhold kan være beskyttet af ophavsret eller andre love og forordninger om immaterielle rettigheder og kan være underlagt brugsvilkår fra den tredjepart, der har leveret indholdet. Medmindre andet fremgår af nærværende licens, giver denne licensaftale ikke licenstager nogen rettigheder med hensyn til brug af dette indhold, og den indeholder heller ingen garanti for, at dette indhold vil vedblive at være tilgængeligt. Licenstager må ikke genpublicere, videresende eller reproducere billeder, der tilgås via News eller Kort, som et separat arkiv.


2. Tilladt brug og begrænsninger i henhold til licens.

A. Licens til præinstalleret Apple-software og til en enkelt kopi af Apple-software. I henhold til betingelserne i denne licens har licenstager – medmindre licenstager har fået Apple-softwaren fra Mac App Store via en automatisk overførsel eller i forbindelse med en licens til flere brugere eller anden skriftlig aftale med Apple – en begrænset og ikke eksklusiv licens til at installere, bruge og afvikle en (1) kopi af Apple-softwaren på en enkelt Apple-computer ad gangen. Disse betingelser for en licens til en enkelt kopi gælder f.eks., hvis licenstager har fået Apple-softwaren præinstalleret på hardware fra Apple.


B. Mac App Store-licens. Hvis licenstager har fået en licens til Apple-softwaren fra Mac App Store eller via en automatisk overførsel, har licenstager – i henhold til betingelserne i nærværende licens og de regler for brug af tjenester og indhold, der findes i betingelser og vilkår for Apple-medietjenester (https://www.apple.com/legal/internet-services/itunes/dk/terms.html) ("regler for brug") – en begrænset og ikke eksklusiv licens, der ikke kan overdrages:


(i) for at downloade, installere, bruge og køre til personlig, ikke-kommerciel brug, én (1) kopi af Apple-softwaren direkte på hver computer fra Apple, der kører macOS Sequoia, macOS Sonoma, macOS Ventura, macOS Monterey, macOS Big Sur eller macOS Catalina ("Mac-computer"), som licenstager ejer eller kontrollerer;


(ii) Hvis licenstager er en kommerciel virksomhed eller uddannelsesinstitution: for at hente, installere, bruge og afvikle en (1) kopi af Apple-software til brug af enten: (a) en enkelt bruger på hver enkelt Mac-computer, som licenstager ejer eller kontrollerer, eller af (b) flere brugere på en enkelt fælles Mac-computer, som licenstager ejer eller kontrollerer. For eksempel kan en enkelt medarbejder bruge Apple-softwaren på både medarbejders stationære Mac-computer og bærbare Mac-computer, eller flere studerende kan serielt bruge Apple-softwaren på en enkelt Mac-computer, der er placeret i et ressourcecenter eller et bibliotek; og 


(iii) for at installere, bruge og køre op til to (2) yderligere kopier eller forekomster af Apple-softwaren eller tidligere macOS- eller OS X-operativsystemsoftware eller efterfølgende udgivelse af Apple-softwaren, inden for virtuelle operativsystemmiljøer på hver computer fra Apple, licenstager ejer eller kontrollerer, og som allerede kører Apple-softwaren, med det formål: (a) softwareudvikling, (b) test under softwareudvikling, (c) brug af macOS Server eller (d) personlig, ikke-kommerciel brug.


Medmindre det udtrykkeligt er tilladt i paragraf 3, giver paragraf 2B(iii) ovenfor ikke licenstager ret til at bruge de virtualiserede kopier af eller forekomster af Apple-software i forbindelse med servicebureau-, tidsdelings- eller terminaldelingstjenester, relætjeneste eller lignende typer af tjenester. Medmindre det udtrykkeligt tillades i denne paragraf 2B, må licenstager ikke bruge Apple-software til afvikling af Apple-operativsystemsoftware, herunder iOS, iPadOS, watchOS eller tvOS, i virtuelle operativsystemmiljøer på Mac-computere.


C. Licens til flere brugere eller vedligeholdelseslicens. Hvis licenstager har fået Apple-softwaren som en del af en aftale med Apple om licens til flere brugere eller vedligeholdelseslicens, afgør betingelserne i licensen til flere brugere eller vedligeholdelseslicensen, hvor mange kopier af Apple-softwaren licenstager må hente, installere, bruge og afvikle på computere fra Apple, som licenstager ejer eller kontrollerer. Medmindre andet fremgår af en skriftlig aftale med Apple, gælder alle de øvrige betingelser og vilkår i nærværende licens for licenstagers brug af den Apple-software, der er leveret i henhold til en licens til flere brugere eller en vedligeholdelseslicens.


D. Systemkrav, Apple-konto. Bemærk, at Apple-softwaren kun understøttes af hardware fra Apple, der opfylder de systemkrav, der er anført af Apple. Derudover kræver brug af og adgang til visse funktioner i Apple-softwaren og visse tjenester (som defineret i paragraf 6) evt., at licenstager ansøger om en entydig kombination af et brugernavn og en adgangskode, hvilket kaldes en Apple-konto.


E. Skrifter. I henhold til betingelserne i denne licens har licenstager ret til at bruge de skrifter, der følger med Apple-softwaren, til at vise og udskrive indhold under afvikling af Apple-softwaren; licenstager må dog kun integrere skrifter i indhold, hvis det er tilladt i de begrænsninger i integration, der følger med den pågældende skrift. Disse begrænsninger i integration findes i vinduet Skriftbog/Eksempel/Vis info om skrift.


F. Stemmer, Live-tekster. I henhold til vilkårene og betingelserne i denne licens kan du: (i) bruge systemstemmerne inkluderet i Apple-softwaren ("systemstemmer") (1) mens licenstager kører Apple-softwaren og (2) til at skabe licenstagers eget originale indhold og licenstagers projekter til licenstagers personlige, ikke-kommercielle brug; (ii) bruge de livetekster, der automatisk genereres på enheden i realtid af Apple-softwaren ("livetekster"), uanset om de er genereret under et FaceTime-opkald eller på anden måde, kun til licenstagers personlige, ikke-kommercielle brug; og (iii) bruge funktionen Personlig stemme til at oprette en stemme på enheden, der lyder som licenstager ("personlig stemme") ved at bruge licenstagers egen personlige stemme til licenstagers personlige, ikke-kommercielle brug. Ingen anden oprettelse eller brug af systemstemmer, livetekster eller personlig stemme er tilladt i henhold til denne licens, herunder, men ikke begrænset til, brug, reproduktion, visning, fremførelse, optagelse, udgivelse eller omfordeling af systemstemmer, livetekster eller personlig stemme i en profit, non-profit, offentlig deling eller kommerciel sammenhæng.


G. Programmet Fotos – funktioner og understøttelse. Programmet Fotos i Apple-softwaren understøtter evt. ikke alle video- og fotoformater. Brug af visse funktioner i programmet Fotos afhænger af kameraets funktioner. Synkronisering af fotografier med programmet Fotos eller tjenester fra Apple eller tredjeparter kan medføre tab af data. Grafik, musik og temaer til lysbilledshow, som følger med programmet Fotos, er kun til personlig og ikke kommerciel brug i lysbilledshow, der oprettes med programmet Fotos. Licenstager må ikke kommercielt eller på anden vis bruge, udskille eller distribuere evt. fotografier, billeder, grafik, udsmykning, lyd, video eller lignende aktiver alene ("digitalt billedmateriale"), som findes i eller leveres som en del af programmet Fotos, eller på anden vis bruge digitalt billedmateriale uden for den sammenhæng, hvor det er beregnet til brug som en del af programmet Fotos.


H. Funktioner til indlæsning i buffer.

1. I den udstrækning Apple og/eller dets associerede virksomheder gør bestemt software og/eller indhold tilgængeligt for indlæsning i bufferen (f.eks. relevant indhold fra Mac App Store) ("gyldigt indhold fra Apple"), vil visse funktioner i Apple-software ("funktioner til indlæsning i buffer") muligvis automatisk hente og indlæse sådant gyldigt indhold fra Apple lokalt på licenstagers computer fra Apple med Apple-software (i denne paragraf omtales en sådan computer fra Apple som den "buffer-kompatible Mac"). Ved at bruge funktioner til indlæsning i buffer i Apple-softwaren erklærer licenstager sig enig i, at Apple må hente og indlæse sådant gyldigt indhold fra Apple i bufferen på licenstagers buffer-kompatible Mac. Licenstager kan til enhver tid slå funktioner til indlæsning af buffer i Apple-software fra ved at gå til Deling i Systemindstillinger på licenstagers buffer-kompatible Mac.


2. Funktioner til indlæsning i buffer i Apple-softwaren er kun til brug på en buffer-kompatibel Mac, som licenstager ejer eller kontrollerer, og må kun bruges med det formål at lette leveringen af sådant gyldigt indhold til godkendte slutbrugere i licenstagers hjem, virksomhed eller organisation. Licenstager erklærer sig indforstået med, at sådanne brugere muligvis skal godkendes af Apple separat før modtagelsen af gyldigt indhold fra Apple, og at den forbedrede levering af gyldigt indhold fra Apple vha. brugen af licenstagers buffer-kompatible Mac ikke vil ændre de betingelser, i henhold til hvilke licenstager eller licenstagers slutbrugere modtager sådant gyldigt indhold fra Apple.


3. Licenstager anerkender og erklærer sig indforstået med, at brugen af gyldigt indhold fra Apple er underlagt de relevante betingelser i licensen, som gælder den type gyldigt indhold fra Apple, der indlæses i bufferen. Disse betingelser kan inkludere, men er ikke begrænset til, vilkår og betingelser for Apples medietjenester, vilkår og betingelser for iCloud, underviseraftalen til iTunes U, licensaftale til iTunes U-software og/eller de relevante licensbetingelser, der følger med den software, der hentes, medmindre overførslen indeholdt sin egen separate licensaftale, i hvilket tilfælde sidstnævnte licensaftale ville være gældende. En liste over Apple-softwarelicensaftaler (SLA'er) kan findes her: https://www.apple.com/legal/sla/. Licenstager anerkender og erklærer sig indforstået med, at brugen af funktioner til indlæsning i buffer og lagring af gyldigt indhold på licenstagers buffer-kompatible Mac ikke medfører nogen overførsel af rettigheder til licenstager ud over de rettigheder, licenstager har fået i de relevante licensbetingelser til gyldigt indhold fra Apple, og det vil på ingen måde betyde et garanti for, frafald eller begrænsning i nogen rettigheder tilhørende Apple eller nogen andre indehavere af ophavsret til noget gyldigt indhold fra Apple.


4. Licenstager er ikke godkendt til at anvende licenstagers buffer-kompatible Mac med funktioner til indlæsning af buffer slået til på et netværk, som licenstager ikke ejer eller kontrollerer (eller som licenstager ikke er juridisk godkendt til at bruge til sådanne formål) eller til at tillade adgang til sådant gyldigt indhold fra Apple fra slutbrugere uden for licenstagers hjem, virksomhed eller organisation. Licenstager erklærer sig enig i kun at bruge funktioner til indlæsning af buffer til licenstagers egen, personlige, ikke kommercielle brug eller til intern brug i licenstagers virksomhed eller organisation og kun som udtrykkeligt tilladt i nærværende aftale. Licenstager må ikke levere en tjeneste til tredjeparter, som integreres med eller benytter tjenester eller oplysninger leveret af funktioner til indlæsning af buffer, eller som bruger funktioner til indlæsning af buffer på nogen måde.


5. Ved at slå funktioner til indlæsning af buffer til i Apple-softwaren erklærer licenstager sig enig i, at Apple må lagre, overvåge og sikre gyldigt indhold fra Apple på licenstagers buffer-kompatible Mac, og at Apple må indsamle og bruge tekniske oplysninger om licenstagers buffer-kompatible Mac og beslægtede netværk, inklusive, men ikke begrænset til, hardware-id’er og IP-adresser, til sådanne formål. Licenstager erklærer sig indforstået med ikke at ødelægge, hacke, omgå eller på anden måde slå Apples bekræftelses-, lagrings- og godkendelsesmekanismer fra. Dette gælder også digital signering, administration af digitale rettigheder eller andre sikkerhedsmekanismer, der er implementeret i eller af Apple-softwaren, tjenester, gyldigt indhold fra Apple eller anden Apple-software eller -teknologi, samt at give andre muligheden for at gøre det.


6. Apple forbeholder sig ret til at ophøre med at gøre gyldigt indhold fra Apple tilgængeligt for indlæsning i bufferen på licenstagers buffer-kompatible Mac (f.eks. vil indhold, som licenstager evt. tidligere har indlæst i buffer, muligvis ikke kunne indlæses efterfølgende) og kan til enhver tid og efter eget valg fjerne evt. gyldigt indhold fra Apple, som er indlæst i bufferen, fra licenstagers buffer-kompatible Mac, og Apple vil i så fald ikke pådrage sig noget ansvar over for licenstager. Licenstager erklærer sig indforstået med, at muligheden for at indlæse gyldigt indhold fra Apple i bufferen muligvis ikke er tilgængelig i alle lande eller områder. Licenstager må fjerne evt. gyldigt indhold fra Apple, som er indlæst i bufferen, og til enhver tid slå funktioner til indlæsning af buffer fra.


I. Forbindelser fra eksterne computere. I henhold til betingelser og vilkår i nærværende licens gælder følgende bestemmelser, når der oprettes en ekstern forbindelse fra en anden computer eller elektronisk enhed (begge kaldet en "enhed") til en Apple-computer, der afvikler Apple-softwaren (i denne paragraf kaldes en sådan Apple-computer for en "hjemme-Mac"), hvad enten det sker via funktionen Skærmdeling eller på anden vis:


(i) Kun én (1) enhed ad gangen må oprette en ekstern forbindelse – enten direkte eller indirekte – med henblik på at kontrollere den grafiske skrivebordssession i den Apple-software, der afvikles og vises på hjemme-Mac’en; og


(ii) et rimeligt antal enheder må kun oprette en ekstern forbindelse samtidig med henblik på samtidig at observere den samme grafiske skrivebordssession i den Apple-software, der afvikles og vises på hjemme-Mac’en, så længe de ikke på nogen måde kontrollerer Apple-softwaren; men


(iii) kun én (1) Apple-enhed ad gangen må oprette en ekstern forbindelse – enten direkte eller indirekte – med henblik på at kontrollere en separat grafisk skrivebordssession i Apple-softwaren, der er forskellig fra den, der afvikles og vises på hjemme-Mac’en, og denne forbindelse må kun etableres via funktionen Skærmdeling i Apple-softwaren.


Medmindre det udtrykkeligt er tilladt i denne paragraf 2I eller paragraf 3, eller medmindre det på anden vis er tilladt af Apple, erklærer licenstager sig indforstået med ikke at ville bruge Apple-software eller noget af dens funktionalitet i forbindelse med servicebureau-, tidsdelings- og terminaldelingstjenester eller lignende typer tjenester eller levere sådanne tjenester inden for licenstagers egen organisation eller til tredjeparter.


J. Andre brugsbegrænsninger. Bestemmelserne i nærværende licens giver ikke licenstager ret til at – og licenstager erklærer sig indforstået med ikke at ville – installere, bruge eller afvikle Apple-software på computere fra andre producenter end Apple eller at give andre mulighed for at gøre det. Licenstager erklærer sig indforstået med ikke at ville fjerne, sløre eller ændre oplysninger om ejerskab (herunder oplysninger om varemærker og ophavsret), der måtte være påsat eller indeholdt i Apple-softwaren. Følgende bestemmelser gælder, medmindre andet fremgår af betingelserne i nærværende licens, eller der på anden måde foreligger en tilladelse fra Apple: (i) Kun én bruger ad gangen må benytte Apple-software, og (ii) og licenstager må ikke gøre Apple-software tilgængelig via et netværk, hvor flere computere kan bruge den samtidig. Medmindre det udtrykkeligt er tilladt i paragraf 3, må licenstager ikke udleje, lease, udlåne, sælge, videredistribuere eller sublicensere Apple-software.


K. Sikkerhedskopi. Licenstager må tage én kopi af Apple-software (eksklusive Boot ROM-kode og anden Apple-firmware, som er integreret med eller på anden måde forefindes i Apple-hardwaren) i maskinlæsbar form alene til brug som sikkerhedskopi, under forudsætning af at sikkerhedskopien indeholder alle de samme oplysninger om ophavsret og ejendomsret som originalen. Apple Boot ROM-kode og -firmware leveres udelukkende til brug på Apple-hardware, og licenstager må ikke kopiere, ændre eller videredistribuere Apple Boot ROM-kode eller -firmware eller dele heraf.


L. Overførsel af eksisterende software. Hvis licenstager bruger Indstillings-/Overførselsassistent til at overføre software fra en Apple-computer til en anden Apple-computer, skal licenstager være opmærksom på, at det kan være ulovligt at fortsætte med at bruge den originale kopi af softwaren, når der er overført en kopi til en anden computer, medmindre der er en licens til softwarekopien på begge computere. Se de gældende betingelser i de relevante softwarelicensaftaler. Tredjepartssoftware og -tjenester er muligvis ikke kompatible med denne Apple-software, og installering af denne Apple-software kan have indflydelse på tilgængeligheden og brugbarheden af sådan tredjepartssoftware og sådanne tredjepartstjenester.


M. Open Source. Visse komponenter i Apple-software og tredjeparters open source-programmer, der følger med Apple-software, er blevet eller bliver muligvis gjort tilgængelige af Apple på webstedet om Open Source (https://www.opensource.apple.com/) ("komponenter med open source"). Licenstager har kun ret til at foretage ændringer i og erstatte disse open source-komponenter, under forudsætning af at: (i) den færdige, ændrede Apple-software bruges i stedet for den uændrede Apple-software på en Apple-computer, der ejes eller kontrolleres af licenstager, under forudsætning af at der er en korrekt licenseret version af Apple-software på hver enkelt Apple-computer; og (ii) at licenstager på anden måde overholder betingelserne i denne licens og evt. relevante licensaftaler for brugen af Open Source-komponenter. Apple er ikke forpligtet til at yde nogen form for opdateringer, vedligeholdelse, garanti, teknisk eller anden support for resultatet af den ændrede Apple-software. Licenstager erklærer sig udtrykkelig indforstået med, at hvis der opstår fejl eller skader på Apple-hardware som følge af ændringer i komponenter med open source i Apple-software, er sådanne fejl eller skader ikke omfattet af betingelserne i Apples garanti på hardware.


N. Ingen “reverse engineering”. Licenstager må ikke og erklærer sig indforstået med ikke at ville eller give andre mulighed for at kopiere (medmindre det udtrykkeligt er tilladt i henhold til denne licens eller reglerne for brug, hvis de gælder for licenstager), dekompilere, udføre "reverse engineering", adskille, ændre eller dekryptere, forsøge at udskille kildekoden til eller fremstille andre produkter på grundlag af Apple-softwaren eller de tjenester, der leveres af Apple-softwaren, eller dele deraf (medmindre begrænsninger som ovenfor er forbudt af gældende lov eller i henhold til de licensbetingelser, der gælder for Open Source-komponenter, som evt. er inkluderet i Apple-softwaren).


O. Overholdelse af love. Licenstager erklærer sig indforstået med at bruge Apple-softwaren og -tjenesterne (som defineret nedenfor i paragraf 6) i overensstemmelse med gældende lov, inkl. lokale love i det land eller område, hvor licenstager er bosiddende, eller hvor licenstager henter eller bruger Apple-software og -tjenester. Licenstager accepterer endvidere, at licenstager ikke må bruge Apple-software og -tjenester til at generere kunstigt indhold (herunder f.eks. kunstigt, eksplicit eller seksuelt indhold) på nogen måde, der er forbudt i henhold til gældende lovgivning. Funktioner i Apple-softwaren og -tjenesterne er muligvis ikke tilgængelige på alle sprog eller i alle områder, og nogle funktioner kan variere fra område til område. Nogle funktioner eller indhold i Apple-softwaren og -tjenesterne kan være underlagt yderligere vilkår eller begrænsninger. Der kræves en internetforbindelse til nogle funktioner i Apple-softwaren og -tjenesterne.


P. Software fra tredjeparter. Apple har som en del af Apple-softwarepakken givet – og kan give som en opgradering, opdatering eller supplement til Apple-software – adgang til afbenyttelse af visse tredjeparters software og tjenester. I den udstrækning Apple-software indeholder eller giver adgang til software eller tjenester fra tredjeparter, har Apple ingen udtrykkelig eller underforstået forpligtelse til at yde teknisk eller anden support til denne software eller disse tjenester. Kontakt forhandleren, producenten eller udbyderen af den pågældende software eller tjeneste for at få teknisk support og kundeservice til vedkommendes software, tjenester og/eller produkter.


Q. Apple-softwareændringer. Apple-softwaren vil med jævne mellemrum tjekke hos Apple for Apple-softwareændringer. Hvis der findes en opdatering, kan opdateringen automatisk hentes og installeres til computeren og til evt. eksterne enheder. Ved at bruge Apple-software giver licenstager Apple tilladelse til at downloade og installere Apple-softwareopdateringer automatisk på licenstagers Enhed og eksterne enheder. Licenstager kan til enhver tid deaktivere automatiske operativsystemopdateringer og hurtige sikkerhedssvar ved at justere indstillingerne, der findes under Systemindstillinger > Softwareopdatering > Avanceret.


R. Systemtegn. I henhold til vilkår og betingelser i denne licens må licenstager bruge de Genmoji og Memoji-tegn, der findes i eller oprettes med Apple-softwaren ("systemtegn"): (i) ved afvikling af Apple-softwaren og (ii) til at oprette licenstagers eget originale indhold og egne originale projekter til licenstagers personlige, ikke-kommercielle brug. Ingen anden brug af systemtegnene tillades i nærværende licens, herunder – men ikke begrænset til – brug, reproduktion, visning, optagelse, publicering eller videredistribution eller optræden med nogen af systemtegnene i forbindelse med offentlig deling eller i kommerciel sammenhæng med eller uden profit.


3. Udlejning i forbindelse med tilladte udviklertjenester.

A. Udlejning. Licenstager må udleje eller videreudleje en gyldigt licenseret version af Apple-software i dens helhed til en enkeltperson eller organisation (begge kaldet "lejer"), under forudsætning af at alle følgende betingelser overholdes: 


(i) Den lejede Apple-software må udelukkende bruges til at levere tilladte udviklertjenester, og hver lejer skal gennemlæse og erklære sig indforstået med at være underlagt betingelserne i nærværende licens;


(ii) hver lejeperiode skal være på mindst fireogtyve (24) timer i træk; 


(iii) i lejeperioden må kun slutbrugerlejeren bruge og kontrollere Apple-software og den Apple-hardware, den er installeret på, bortset fra at licenstager som den, der udlejer Apple-software ("udlejer"), må yde administrativ support til Apple-software; og 


(iv) før slutbrugerlejeren bruger Apple-software, skal slutbrugerlejeren gennemlæse og erklære sig indforstået med at være underlagt de betingelser, der er relevante for software, som er præinstalleret på Apple-software, herunder – men ikke begrænset til – Apples Xcode-udviklingssoftware og anden software fra Apple eller tredjeparter.


Følgende gælder for denne paragraf 3: (A) Slutbrugerlejer betyder en lejer, som er den slutbruger, der i sidste ende udelukkende skal bruge den lejede Apple-software i forbindelse med tilladte udviklertjenester; og (B) tilladte udviklertjenester betyder kontinuerlige integrationstjenester, inklusive – men ikke begrænset til – softwareudvikling, opbygning af software fra kilden, automatiseret test under softwareudvikling og afvikling af nødvendige udviklingsværktøjer til understøttelse af disse aktiviteter. Hver udlejer skal give Apple besked forud for udlejning eller videreudlejning af Apple-software i overensstemmelse med denne paragraf 3 ved at kontakte Apple Developer Relations (https://developer.apple.com/contact/macos-license/).


B. Videreudlejning. En lejer må videreudleje Apple-software i overensstemmelse med denne paragraf 3, under forudsætning af at lejeren overholder samtlige betingelser i denne paragraf 3. En lejer, der videreudlejer Apple-software (betragtes også som udlejer i denne paragraf 3), skal give fuldstændigt afkald på og overdrage den eksklusive brug af og kontrol over Apple-software og den Apple-hardware, den er installeret på, til sin lejer i lejeperioden.


C. Håndhævelse. Som udlejer er licenstager ansvarlig for: (i) at sikre, at hver lejer overholder kravene i denne paragraf 3; (ii) at sikre, at hver lejer erklærer sig indforstået med alle relevante licensbetingelser; og (iii) at hjælpe Apple med at håndhæve overholdelse af betingelserne. Hvis en lejer ikke overholder nærværende licens eller andre relevante Apple-licensbetingelser, ophører vedkommendes ret til at bruge Apple-software automatisk, og licenstager erklærer sig indforstået med øjeblikkeligt at ville bringe den pågældende lejers brug af Apple-software til ophør, så snart licenstager har opdaget overtrædelsen eller er blevet underrettet skriftligt om overtrædelsen af Apple.


D. Virtualisering. For hver kopi af Apple-software, der er udlejet i henhold til denne paragraf 3, må en udlejer eller lejer (men ikke begge) installere, bruge og afvikle ekstra kopier eller forekomster af Apple-software i virtuelle operativsystemmiljøer i overensstemmelse med paragraf 2B(iii), under forudsætning af at en udlejer kun virtualiserer en enkelt forekomst eller kopi af Apple-software som implementeringsværktøj med henblik på at give en lejer adgang til og lov til at bruge Apple-software i overensstemmelse med denne paragraf 3. 


E. Systemkonfiguration. Hvis licenstager er lejer, erklærer licenstager sig indforstået med, at Apple-software muligvis allerede er blevet konfigureret af den udlejer, som udlejer Apple-software til licenstager, herunder med hensyn til udvalget af indstillinger til Analyse, Lokalitetstjenester og andre sikkerheds-, anonymitets- og dataindsamlingsrelaterede funktioner. Licenstager anerkender og erklærer sig indforstået med, at Apple ikke er ansvarlig for udlejers konfiguration af Apple-software.


4. Overdragelse.

A. Hvis licenstager har fået Apple-softwaren præinstalleret på hardware fra Apple, eller licenstager har fået en licens til Apple-softwaren fra Mac App Store eller via en softwareopdatering, må licenstager én gang for alle permanent overdrage alle licenstagers licensrettigheder til Apple-softwaren (i dens originale form som leveret af Apple) til en tredjepart under følgende forudsætninger: (i) Apple-softwaren overdrages sammen med licenstagers hardware fra Apple; (ii) overdragelsen skal omfatte al Apple-softwaren, herunder alle enkelte komponenter og nærværende licens; (iii) licenstager må ikke beholde nogen kopier af Apple-softwaren, eller dele heraf, herunder kopier på computere eller andre lagringsenheder; og (iv) den part, som modtager Apple-softwaren, skal læse og acceptere vilkårene og betingelserne i nærværende licensaftale. I nærværende aftale skal en opdatering fra Apple (f.eks. version 10.14 til 10.14.1) af Apple-softwaren betragtes som en del af Apple-softwaren, og den må ikke overdrages separat fra den version af Apple-softwaren, der var før opdateringen.


B. Licenstager må ikke overdrage Apple-software, der er blevet ændret eller udskiftet i henhold til paragraf 2M ovenfor. Alle komponenter i Apple-software leveres som en del af en samlet pakke og må ikke adskilles fra denne pakke og distribueres som selvstændige programmer. Bemærk, at den Apple-software, som leveres med et bestemt Apple-hardwareprodukt, evt. ikke kan afvikles på andre modeller af Apple-hardware.


C. Alle kopier af Apple-software, som Apple leverer til reklame-, evaluerings-, diagnosticerings- eller reparationsformål, må kun benyttes til disse formål og må ikke videresælges eller overdrages til andre.


D. Apple kan til enhver tid uden varsel overdrage hele eller en del af denne licens eller alle rettigheder eller forpligtelser i henhold hertil til et Apple-datterselskab eller en associeret virksomhed.


5. Tilladelse til brug af data. Visse funktioner som Analyse, Lokalitetstjenester, Siri, Diktering og Spotlight kan kræve oplysninger fra licenstagers computer for at kunne udføre deres respektive opgaver. Når licenstager slår disse funktioner til, vil det blive oplyst nærmere, hvilke oplysninger der sendes til Apple, og hvordan disse oplysninger vil blive brugt. Der findes flere oplysninger på https://www.apple.com/dk/privacy/. Licenstagers oplysninger vil til enhver tid blive behandlet i overensstemmelse med Apples Anonymitetspolitik, som kan læses på: https://www.apple.com/dk/legal/privacy/.


6. Apples software, tjenester og tredjepartsmaterialer.

A. Generelt. Apple-software kan give adgang til Apples iTunes Store, Mac App Store, Apple Books, Game Center, iCloud, Kort, News og andre tjenester og websteder fra Apple eller tredjeparter (under et kaldet "tjenester"). Brug af disse tjenester kræver internetadgang, og brug af bestemte tjenester kan kræve en Apple-konto, og licenstager skal muligvis acceptere yderligere vilkår og kan blive pålagt yderligere gebyrer. Ved at bruge denne software i forbindelse med en Apple-konto eller andre Apple-tjenester erklærer licenstager sig indforstået med de relevante tjenestevilkår, f.eks. de nyeste vilkår og betingelser for Apple-medietjenester i det land eller område, hvor licenstager bruger disse tjenester. Disse betingelser kan ses på https://www.apple.com/legal/internet-services/itunes/dk/terms.html.


B. Hvis licenstager tilmelder sig iCloud, er der muligvis adgang til visse iCloud-funktioner, f.eks. "iCloud Drive", "Fælles album" og "Find min iPhone" eller "Find min Mac", direkte fra Apple-softwaren. Licenstager anerkender og accepterer, at licenstagers brug af iCloud og disse funktioner er underlagt de seneste vilkår og betingelser for iCloud-tjenesten, som licenstager kan få adgang til og gennemgå på: https://www.apple.com/legal/internet-services/icloud/dk/terms.html.


C. Indhold i appen News. Licenstagers brug af indhold via appen News er begrænset til personlig, ikke-kommerciel brug, overdrager ikke nogen ejerandel i indholdet til licenstageren og omfatter udtrykkeligt, uden begrænsning, ikke nogen kommerciel eller salgsfremmende brugsret til sådant indhold.


D. Kort. Korttjenesten og -funktionerne i Apple-softwaren ("Kort"), inkl. kortdækningen, kan variere efter område. Når licenstager slår Kort til eller bruger Kort, vil det blive oplyst nærmere, hvilke oplysninger der sendes til Apple, og hvordan disse oplysninger kan blive brugt. Licenstager erklærer sig indforstået med, at brugen af Kort er underlagt de nyeste vilkår og betingelser for korttjenesten, som kan ses via indholdsoversigten i Kort.


E. Licenstager erklærer sig indforstået med, at Apple-softwaren og -tjenesterne kan inkludere indhold, som virker anstødeligt, uanstændigt eller krænkende, og som måske er forsynet med advarsler om anstødeligt sprog, samt at resultaterne af en søgning eller indtastning af en bestemt URL automatisk kan vise links eller henvisninger til anstødeligt materiale, selvom det ikke er hensigten. Licenstager erklærer sig indforstået med, at brugen Apples software og tjenester sker på egen risiko, og at Apple, Apples associerede virksomheder, agenter, fuldmagtsgivere eller licensgivere ikke har noget ansvar for indhold, der kan forekomme anstødeligt, uanstændigt eller stødende.


F. Bestemt Apple-software og bestemte Apple-tjenester kan vise, inkludere eller give adgang til indhold, data, oplysninger, apps og materiale fra tredjeparter ("materialer fra tredjeparter") eller vise links til tredjeparters websteder. Ved at bruge Apples software og tjenester erklærer licenstager sig indforstået med, at Apple ikke har noget ansvar for at undersøge eller vurdere indholdet, nøjagtigheden, fuldstændigheden, aktualiteten, gyldigheden, lovligheden med hensyn til ophavsret, anstændigheden, kvaliteten eller andre aspekter af tredjeparters materiale eller websteder. Apple, dets agenter, partnere og associerede virksomheder yder ingen garanti for, anbefaler ikke og er ikke ansvarlig over for licenstager og andre personer for tredjeparters tjenester, materialer fra tredjeparter eller websteder eller for tredjeparters øvrige produkter. Henvisninger til tredjeparters websteder leveres kun af praktiske hensyn.


G. Hverken Apple eller dets leverandører af indhold yder garanti for, at de aktiekurser, lokalitetsdata, sundhedsoplysninger eller andre data, der vises af Apple-softwaren og -tjenesterne, er tilgængelige, nøjagtige, fuldstændige, pålidelige eller relevante. Økonomiske oplysninger, der vises af Apples software og tjenester, har kun oplysende karakter og skal ikke opfattes som rådgivning i forbindelse med investering. Før licenstager udfører transaktioner med værdipapirer baseret på oplysninger, som er tilvejebragt via Apple-softwaren og -tjenesterne, bør licenstager rådføre sig med en økonomisk rådgiver, som er autoriseret til at udføre økonomisk rådgivning i licenstagers land eller område. Licenstager bør evaluere de output, der genereres af kunstig intelligens, med hensyn til nøjagtighed og relevans i licenstagers brugstilfælde, herunder brug af menneskelig gennemgang efter behov, før denne bruger eller deler output fra Apples software og tjenester. De lokalitetsdata, der leveres af Apple-softwaren og -tjenesterne, inklusive tjenesten Apple Kort, leveres kun med henblik på grundlæggende navigation og/eller planlægning og skal ikke benyttes i situationer, hvor der er behov for præcise lokalitetsoplysninger, eller hvor fejlagtige, unøjagtige, forsinkede eller ufuldstændige lokalitetsdata kan medføre dødsfald, personskader eller skader på ejendom eller miljø. Licenstager erklærer sig indforstået med, at de resultater, som modtages fra tjenesten Kort, kan afvige fra de faktiske vej- eller terrænforhold pga. faktorer, der kan have indflydelse på nøjagtigheden af data i Kort, f.eks. – men ikke begrænset til – vejr-, vej- og trafikforhold og geopolitiske begivenheder. Vær altid opmærksom på vejskilte og vejens beskaffenhed af hensyn til sikkerheden. Følg reglerne for sikker kørsel, og overhold færdselsloven, og bemærk, at vejvisning til cyklister og fodgængere måske ikke omfatter deciderede cykel- og gangstier.


H. Ved at overføre indhold via Apple-softwaren og -tjenesterne erklærer licenstager sig at være ejer af alle rettigheder til – eller at have tilladelse til at overføre – dette indhold, og at indholdet ikke krænker nogen af tjenestevilkårene, der gælder for Apple-softwaren og -tjenesterne. Licenstager erklærer sig indforstået med, at der i Apples software og tjenester findes ejerbeskyttet indhold, ejerbeskyttede oplysninger og materialer, der ejes af Apple, webstedets ejer og eller deres licensgivere og er beskyttet af de relevante love om immaterielle rettigheder og andre love, inklusive – men ikke begrænset til – love om ophavsret. Licenstager erklærer sig indforstået med ikke at ville bruge ejerbeskyttet indhold eller materiale eller ejerbeskyttede oplysninger til andre formål end den tilladte brug af Apples software og tjenester og ikke på nogen måde, som ikke stemmer overens med betingelserne i nærværende licens, eller som krænker tredjeparters eller Apples immaterielle rettigheder. Apples software og tjenester må hverken helt eller delvist gengives i nogen form eller på nogen måde. Licenstager erklærer sig indforstået med ikke at ville ændre, udleje, lease, udlåne, sælge, distribuere eller fremstille materiale på grundlag af Apples software og tjenester og ikke at ville benytte Apples software og tjenester på ulovlig vis, inklusive – men ikke begrænset til – bruge Apples software og tjenester til at overføre computervira, orme, trojanske heste og anden ondsindet software ved hjælp af ulovlig netværksindtrængen eller overbelastning af netværk. Licenstager erklærer sig desuden indforstået med ikke at ville bruge Apples software og tjenester til at spamme, svindle, chikanere, fornærme, forfølge, true, smæde eller på anden vis krænke en anden part og dennes rettigheder, og at Apple på ingen måde er ansvarlig for sådan brug af tjenesterne fra licenstagers side eller for evt. chikane, trusler, fornærmelser, krænkelser eller ulovligheder, som licenstager modtager pga. sin brug af Apples software og tjenester.


I. Bestemt Apple-software og bestemte tjenester og materialer fra tredjepart er muligvis ikke tilgængelige på alle sprog eller i alle lande eller områder. Apple yder ingen garanti for, at Apples software, tjenester og materialer fra tredjeparter er anstændige eller tilgængelige og kan bruges på et bestemt sted. Hvis licenstager vælger at bruge eller åbne denne Apple-software, disse Apple-tjenester eller disse materialer fra tredjeparter, sker det på eget initiativ, og licenstager er selv ansvarlig for at overholde de relevante love, inklusive – men ikke begrænset til – de relevante lokale love samt love om anonymitet og dataindsamling. Apple og dets licensgivere forbeholder sig til enhver tid ret til at ændre, stoppe, fjerne eller slå adgang til Apple-software og -tjenester fra uden varsel. Apple er under ingen omstændigheder ansvarlig for tab, der skyldes, at der ikke længere er adgang til Apples software og tjenester. Apple kan desuden fastsætte begrænsninger med hensyn til brugen af og adgang til noget af Apples software og nogle af dets tjenester uden varsel, og uden at det medfører erstatningsansvar.


7. Ophør. Denne licens er gældende, indtil den opsiges. Licenstagers rettigheder i henhold til denne licens ophører automatisk eller bringes på anden vis til ophør uden varsel fra Apple, hvis licenstager ikke overholder betingelserne i aftalen. Når aftalen ophører, skal licenstager ophøre med at bruge Apple-softwaren og destruere alle kopier af Apple-softwaren eller dele heraf. Paragrafferne 5, 6, 7, 8, 9, 11, 12 og 13 i denne licens gælder, selvom denne licens opsiges.


8. Garantifraskrivelse.

A. Hvis licenstager er en kunde, som er privat forbruger (dvs. en person, som ikke bruger Apple-software i forbindelse med sit fag, sin virksomhed eller sin profession), har licenstager evt. andre rettigheder i sit hjemland, så følgende begrænsninger ikke gælder, og hvis disse begrænsninger ikke er tilladt, gælder de ikke. For at få mere at vide om rettigheder bør licenstager kontakte en lokal forbrugerrådgivningsorganisation og henvise til det jurisdiktionsbetingede tillæg. 


B. LICENSTAGER ERKLÆRER SIG INDFORSTÅET MED OG ER ENIG I, AT DET – FOR SÅ VIDT SOM DET ER LOVLIGT – HELT ER PÅ DENNES RISIKO AT ANVENDE DEN AF NÆRVÆRENDE LICENS OMFATTEDE APPLE-SOFTWARE OG EVT. TJENESTER UDFØRT AF ELLER ÅBNET VIA APPLE-SOFTWAREN, OG AT DEN FULDE RISIKO VEDRØRENDE TILFREDSSTILLENDE KVALITET, YDELSE, KORREKTHED OG INDSATS ER LICENSTAGERENS.


C. FOR SÅ VIDT SOM LOVEN TILLADER DET, LEVERES APPLE-SOFTWARE OG -TJENESTER, SOM "DE ER OG FOREFINDES", MED EVT. MANGLER OG UDEN GARANTI AF NOGEN ART, OG APPLE OG APPLES LICENSGIVERE (I PKT. 8 OG 9 UNDER ÉT KALDET "APPLE") FRASKRIVER SIG HERMED ENHVER UDTRYKKELIG, UNDERFORSTÅET ELLER LOVBESTEMT GARANTIFORPLIGTELSE I FORBINDELSE MED APPLE-SOFTWARE OG -TJENESTER, INKLUSIVE – MEN IKKE BEGRÆNSET TIL – ENHVER GARANTI FOR GODT KØBMANDSKAB, TILFREDSSTILLENDE KVALITET, EGNETHED TIL BESTEMTE FORMÅL, NØJAGTIGHED OG UFORSTYRRET BESIDDELSE ELLER ENHVER GARANTI FOR, AT TREDJEPARTERS RETTIGHEDER IKKE KRÆNKES.


D. APPLE YDER IKKE NOGEN GARANTI FOR FORSTYRRELSER I LICENSTAGERS BRUG AF APPLE-SOFTWARE OG TJENESTER, AT FUNKTIONER I ELLER TJENESTERNE UDFØRT AF ELLER LEVERET AF APPLE-SOFTWARE OPFYLDER LICENSTAGERS KRAV, AT BRUGEN AF APPLE-SOFTWARE OG -TJENESTER VIL FORLØBE FEJLFRIT OG UDEN AFBRYDELSER, AT TJENESTER VIL VEDBLIVE MED AT VÆRE TILGÆNGELIGE, AT APPLE-SOFTWARE ELLER -TJENESTER VIL BLIVE RETTET, ELLER AT APPLE-SOFTWARE OG TJENESTER ER KOMPATIBLE ELLER KAN SAMARBEJDE MED SOFTWARE, PROGRAMMER ELLER TJENESTER FRA TREDJEPARTER. INSTALLERING AF DENNE APPLE-SOFTWARE KAN HAVE BETYDNING FOR TILGÆNGELIGHEDEN OG BRUGEN AF BÅDE SOFTWARE, PROGRAMMER ELLER TJENESTER FRA TREDJEPARTER OG APPLES PRODUKTER OG TJENESTER.


E. LICENSTAGER ERKLÆRER SIG DESUDEN INDFORSTÅET MED, AT APPLE-SOFTWARE OG -TJENESTER IKKE ER BEREGNET ELLER EGNET TIL BRUG I SITUATIONER ELLER OMGIVELSER, HVOR FEJL ELLER FORSINKELSER ELLER UNØJAGTIGHEDER I INDHOLD, DATA ELLER OPLYSNINGER, DER LEVERES AF APPLE-SOFTWARE ELLER -TJENESTER, KAN MEDFØRE DØDSFALD, PERSONSKADE, OMFATTENDE FYSISKE ØDELÆGGELSER ELLER MILJØSKADER, INKLUSIVE – MEN IKKE BEGRÆNSET TIL – DRIFT AF ATOMREAKTORER, NAVIGATIONSSYSTEMER TIL LUFTFART, KOMMUNIKATIONSSYSTEMER, SYSTEMER TIL STYRING AF LUFTTRAFIKKEN, RESPIRATORER ELLER VÅBENSYSTEMER.


F. INGEN MUNDTLIGE ELLER SKRIFTLIGE OPLYSNINGER ELLER RÅD FRA APPLE ELLER EN PERSON ELLER ET SELSKAB AUTORISERET AF APPLE KAN I NOGET TILFÆLDE UDGØRE EN GARANTI. SKULLE APPLE-SOFTWARE ELLER -TJENESTER VISE SIG AT VÆRE DEFEKTE, PÅHVILER DET LICENSTAGER AT INDESTÅ FOR ALLE OMKOSTNINGER I FORBINDELSE MED SERVICERING, REPARATION ELLER RETTELSE. VISSE JURISDIKTIONER TILLADER IKKE UDELUKKELSEN AF UNDERFORSTÅEDE GARANTIER ELLER BEGRÆNSNINGER PÅ GÆLDENDE LOVFÆSTEDE FORBRUGERRETTIGHEDER, OG OVENSTÅENDE UDELUKKELSE OG BEGRÆNSNINGER GÆLDER DERFOR MULIGVIS IKKE FOR LICENSTAGER.


9. Ansvarsbegrænsning. MED MEDMINDRE ANDET ER ANGIVET I DENNE LICENS, OG FOR SÅ VIDT SOM LOVEN TILLADER DET, ER APPLE, APPLES ASSOCIEREDE VIRKSOMHEDER, AGENTER ELLER DIREKTØRER UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER, HELLER IKKE I TILFÆLDE AF UAGTSOMHED, ERSTATNINGSPLIGTIG FOR TILFÆLDIGE ELLER SPECIELLE SKADER, INDIREKTE SKADER ELLER FØLGESKADER (HERUNDER DRIFTSTAB), BESKADIGELSE ELLER TAB AF DATA, FEJL DER MEDFØRER, AT DER IKKE KAN SENDES ELLER MODTAGES DATA ELLER OPLYSNINGER (INKLUSIVE – MEN IKKE BEGRÆNSET TIL – KURSUSINSTRUKTIONER, -OPGAVER OG -MATERIALER), DRIFTSAFBRYDELSER ELLER ANDRE INDIREKTE SKADER, DER MÅTTE OPSTÅ SOM RESULTATET AF BRUG/IKKE BRUG AF APPLE-SOFTWARE ELLER -TJENESTER ELLER SOFTWARE ELLER TJENESTER FRA TREDJEPARTER SAMMEN MED APPLE-SOFTWARE ELLER -TJENESTER, UANSET OM APPLE ER BLEVET ADVISERET OM MULIGHEDEN FOR SÅDANNE SKADER. VISSE JURISDIKTIONER TILLADER IKKE UDELUKKELSEN ELLER ANSVARSBEGRÆNSNINGEN I FORHOLD TIL PERSONSKADE ELLER HÆNDELIGE SKADER ELLER FØLGESKADER, SÅ DENNE BEGRÆNSNING GÆLDER MULIGVIS IKKE FOR LICENSTAGER. Apples samlede erstatningspligt over for licenstager for ethvert tab (udover evt. lovkrav i forbindelse med personskader) kan maksimalt udgøre to hundrede og halvtreds amerikanske dollar ($ 250,00). Ovennævnte begrænsninger gælder også, hvis den ovenfor anførte afhjælpning ikke virker efter hensigten. 


10. Eksportkontrol. Licenstager må kun bruge og eksportere eller reeksportere Apple-softwaren i overensstemmelse med gældende amerikansk lov og med gældende lov i det land eller de lande, hvor Apple-softwaren blev købt. I særdeleshed – men ikke begrænset til – må Apple-software ikke eksporteres eller reeksporteres (a) til lande, som er underlagt handelsboykot fra USA, eller (b) til personer opført på det amerikanske finansministeriums liste over "Specially Designated Nationals" eller på det amerikanske handelsministeriums "Denied Person’s List or Entity List" eller nogen andre lister over begrænsede parter. Ved at bruge Apple-softwaren garanterer licenstager ikke at være bosiddende i et af ovennævnte lande eller være opført på nogen af ovennævnte lister. Licenstager erklærer sig desuden indforstået med ikke at ville bruge Apple-software til forbudte formål i henhold til gældende amerikansk lov, inklusive – men ikke begrænset til – udvikling, design og fremstilling af kernevåben, missiler og kemiske eller biologiske våben.


11. Slutbrugere hos offentlige myndigheder og HIPAA-omfattede enheder og forretningsforbindelser

A. Slutbrugere hos offentlige myndigheder. Apple-softwaren og relateret dokumentation er "Commercial Products" som defineret i 48 C.F.R. § 2.101, der består af "Commercial Computer Software" og "Commercial Computer Software Documentation" som defineret i 48 C.F.R. § 12.212 eller 48 C.F.R. § 227.7202 efter relevans. I henhold til 48 C.F.R§ 12.212 og 48 C.F.R.§ 227.7202-1 til 227.7202-4 gives amerikanske slutbrugere hos offentlige myndigheder kun licens til "Commercial Computer Software" og "Commercial Computer Software Documentation" (a) som "Commercial Products" (b) og kun med de rettigheder, som andre slutbrugere har i henhold til denne licensaftale. Alle rettigheder til upubliceret materiale forbeholdes i henhold til den amerikanske lov om ophavsret.


B. HIPAA-omfattede enheder og forretningsforbindelser. Hvis licenstager er en HIPAA-omfattet enhed eller forretningsforbindelse, må licenstager ikke bruge Apple-softwaren, Apple-tjenesterne eller nogen komponent eller funktion deraf til at oprette, modtage, vedligeholde eller overføre følsomme, individuelt identificerbare helbredsoplysninger, herunder beskyttede helbredsoplysninger, eller bruge Apple-softwaren eller Apple-tjenesterne på nogen måde, der ville gøre det muligt for Apple (eller et Apple-datterselskab), licenstagers eller en tredjeparts forretningsforbindelse. De udtryk, der bruges i dette afsnit, skal have samme betydning som defineret i 45 CFR §160.103.


12. Gældende lovgivning og tilsidesættelse af bestemmelser. Denne licens er underlagt lovgivningen i staten Californien med undtagelse af bestemmelserne om retstvister. Licensen er ikke underlagt FN-konventionen vedr. aftaler om internationale løsørekøb. Hvis licenstager er privat forbruger med bopæl i Storbritannien, er nærværende licensaftale underlagt gældende lokal lov. Hvis en retsinstans skulle finde, at en paragraf eller en del af en paragraf i denne licens er i modstrid med gældende ret, skal resten af denne licens stadig gælde i fuldt omfang.


13. Komplet licensaftale; sprogforrang. Denne licens udgør den eneste aftale mellem licenstager og Apple med hensyn til brugen af Apple-software og erstatter alle tidligere eller nuværende aftaler herom. Ingen tilføjelser eller ændringer til nærværende licens vil være bindende, medmindre de er udfærdiget skriftligt og underskrevet af Apple. Alle oversættelser af denne licens foretages pga. lokale lovkrav, og i tilfælde af uoverensstemmelse mellem den engelske version af licensaftalen og den oversatte version er den engelske version altid den gældende, for så vidt som dette ikke er ulovligt i henhold til gældende lokal lov.


14. Tredjeparters rettigheder.

A. Dele af Apple-softwaren bruger eller inkluderer muligvis software fra tredjeparter og andet materiale, der er beskyttet af ophavsret. Oplysninger om rettigheder, licensbetingelser og ansvarsfraskrivelser til dette materiale findes i den elektroniske dokumentation til Apple-software, og licenstagers brug af dette materiale er underlagt de respektive rettighedshaveres betingelser. Google-tjenesten Beskyttet Browsing er underlagt Googles servicevilkår (https://www.google.com/intl/dk/policies/terms/) og Googles privatlivspolitik (https://www.google.com/intl/dk/policies/privacy/).


B. Visse softwarebiblioteker og anden software fra tredjeparter, der følger med Apple-software, er gratis software og bruges i henhold til licensaftaler under GNU General Public License (GPL) eller GNU Library/Lesser General Public License (LGPL). Licenstager kan få en komplet, maskinlæsbar kopi af kildekoden til denne gratis software i henhold til betingelserne i GPL eller LGPL, afhængigt af hvad der er relevant, uden betaling bortset fra omkostninger til medier, fragt og ekspedition efter skriftlig anmodning til Apple på opensource@apple.com. GPL-/LGPL-software distribueres UDEN NOGEN GARANTI og således også uden underforstået garanti for GODT KØBMANDSSKAB og EGNETHED TIL BESTEMTE FORMÅL. Der følger en kopi af GPL og LGPL med Apple-softwaren.


C. Brug af MPEG-4. Dette produkt gives i licens i henhold til MPEG-4 Systems Patent Portfolio License i overensstemmelse med MPEG-4-systemstandarden. Dog kræves en ekstra licens og betaling af afgift for kodning i forbindelse med (i) data, der lagres på eller kopieres til fysiske medier, hvis der er betalt en afgift pr. titel, og/eller (ii) data, som overføres til en slutbruger med henblik på permanent lagring og/eller brug, hvis der er betalt en afgift pr. titel. Ekstra licenser kan indhentes fra MPEG LA, LLC. Der findes flere oplysninger på https://www.mpegla.com.


Dette produkt gives i licens i henhold til MPEG-4 Visual Patent Portfolio License til personlig og ikke kommerciel brug af en almindelig forbruger i forbindelse med (i) kodning af video i overensstemmelse med MPEG-4 Visual Standard ("MPEG-4-video") og/eller (ii) afkodning af MPEG-4-video, som er kodet af en almindelig forbruger som led i personlig og ikke kommerciel aktivitet, og/eller MPEG-4-video, som leveres af en videoudbyder i overensstemmelse med en licens fra MPEG LA. Der er ikke givet nogen licens, hverken direkte eller indirekte, til nogen anden brug. Der kan indhentes flere oplysninger, inklusive oplysninger om reklame-, intern og kommerciel brug og licens hertil, fra MPEG LA, LLC. Se https://www.mpegla.com.


D. Bemærkning om H.264/AVC. Hvis Apple-softwaren indeholder funktioner til AVC-kodning og/eller -afkodning, kræver kommerciel brug af H.264/AVC yderligere licens, og følgende betingelser gælder: LICENSEN TIL AVC-FUNKTIONERNE I DETTE PRODUKT GÆLDER KUN TIL PERSONLIG OG IKKE KOMMERCIEL BRUG TIL AT (i) KODE VIDEO I OVERENSSTEMMELSE MED AVC-STANDARDEN ("AVC-VIDEO") OG/ELLER (ii) AFKODE AVC-VIDEO, DER ER KODET AF EN BRUGER SOM ET LED I PERSONLIGE OG IKKE KOMMERCIELLE AKTIVITETER, OG/ELLER AVC-VIDEO, SOM ER LEVERET AF EN VIDEOUDBYDER MED LICENS TIL AT LEVERE AVC-VIDEO. OPLYSNINGER OM ANDEN BRUG OG LICENSER KAN INDHENTES FRA MPEG LA L.L.C. SE HTTPS://WWW.MPEGLA.COM.


E. Bemærkning om AMR. AMR-funktionerne (Adaptive Multi-Rate) til kodning og afkodning i dette produkt gives ikke i licens til brug i forbindelse med mobiltelefonopkald eller til brug i telefoniprodukter, der er baseret på QuickTime-arkitekturen til Windows-platformen. AMR-kodnings- og afkodningsfunktionaliteten i dette produkt er heller ikke licenseret til brug i en mobilkommunikationsinfrastruktur, herunder: basestationer, basestationscontrollere/radionetværkscontrollere, koblingscentre og gateways til og fra det offentlige switchede netværk.


F. Bemærkning om FAA. De oplysninger om flytrafik (Aircraft Situation Display og National Airspace System Status Information) – i det følgende kaldet "flydata" – der vises af Apple-software kommer fra Federal Aviation Administration. Licenstager erklærer sig indforstået med ikke at videredistribuere flydata uden skriftlig tilladelse fra FAA. FAA og Apple fraskriver sig enhver udtrykkelig eller underforstået garanti (inklusive underforståede garantier for godt købmandskab og egnethed til bestemte formål) med hensyn til brug og nøjagtighed af disse Flydata. Licenstager erklærer sig indforstået med, at FAA og Apple hverken har noget kollektivt eller individuelt erstatningsansvar i forbindelse med tab, skader, erstatningskrav, ansvar, omkostninger og bøder eller i forbindelse med indirekte skader, specielle skader, sekundære skader, hændelige uheld eller følgeskader, der skyldes brug af Flydata. Apple-software er ikke sponsoreret eller godkendt af FAA. FAA har intet ansvar for tekniske problemer eller systemfejl, og licenstager skal ikke kontakte FAA i forbindelse med sådanne problemer eller problemer med trafikafviklingen.


G. Brug af Adobe-farveprofiler. Licenstager har ret til at bruge den software til Adobe-farveprofiler, som er inkluderet med Apple-software i henhold til denne licens, men Adobe er ikke forpligtet til at yde support til farveprofilerne, inklusive opdateringer eller fremtidige versioner af profilerne eller andre emner. Ud over betingelserne i paragraf 8 og 9 ovenfor KAN ADOBE UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER DRAGES TIL ANSVAR FOR EVT. SKADER, TAB ELLER ANDRE UDGIFTER. Den Adobe farveprofilsoftware, der distribueres sammen med Apple-softwaren, kan også hentes fra Adobe på https://www.adobe.com.


H. Gracenote®-licensaftale til slutbrugere. Dette program eller denne enhed indeholder software fra Gracenote, Inc. hjemmehørende i Emeryville, Californien ("Gracenote"). Med softwaren fra Gracenote ("Gracenote-softwaren") kan dette program identificere diske og/eller arkiver og hente musikrelaterede oplysninger, inkl. oplysninger om navn, kunstner, spor og titel ("Gracenote-data") fra servere på nettet eller integrerede databaser (under et kaldet "Gracenote-servere") og udføre andre funktioner. Licenstager må kun bruge Gracenote-data vha. den beregnede slutbrugerfunktion i dette program eller denne enhed.


Licenstager erklærer sig indforstået med kun at ville bruge Gracenote-data, Gracenote-softwaren og Gracenote-servere til licenstagers eget personlige ikke-kommercielle brug. Licenstager erklærer sig indforstået med ikke at måtte tildele, kopiere, overføre eller sende Gracenote-softwaren eller nogen Gracenote-data til en tredjepart. LICENSTAGER ERKLÆRER SIG INDFORSTÅET MED IKKE AT MÅTTE BRUGE ELLER UDNYTTE GRACENOTE-DATA, GRACENOTE-SOFTWAREN ELLER GRACENOTE-SERVERE, MEDMINDRE DET UDTRYKKELIGT ER TILLADT HERI.


Licenstager erklærer sig indforstået med, at licenstagers ikke-eksklusive licens til at bruge Gracenote-data, Gracenote-softwaren og Gracenote-servere vil ophøre, hvis licenstager misligholder disse begrænsninger. Hvis licenstagers licens bringes til ophør, erklærer licenstager sig indforstået med at ville indstille enhver brug af Gracenote-data, Gracenote-softwaren og Gracenote-servere. Gracenote forbeholder sig alle rettigheder til Gracenote-data, Gracenote-softwaren og Gracenote-servere, inkl. al ejendomsret. Gracenote kan under ingen omstændigheder blive erstatningspligtig for nogen form for betaling til licenstager for oplysninger, som licenstager måtte levere. Licenstager erklærer sig indforstået med, at Gracenote, Inc. i sit eget navn kan gøre betingelserne i denne Aftale gældende direkte over for licenstager.


Gracenote-tjenester bruger et entydigt id til at spore forespørgsler til statistiske formål. Formålet med et tilfældigt tildelt numerisk id er at give Gracenote-tjenesten mulighed for at tælle forespørgsler uden at vide noget om, hvem licenstager er. Der er flere oplysninger på webstedet med Gracenotes anonymitetspolitik for Gracenote-tjenesten.


Gracenote-softwaren og hvert emne i Gracenote-data er givet i licens til licenstager "SOM DE ER OG FOREFINDES". Gracenote yder ikke nogen garantier, hverken udtrykkelige eller underforståede, med hensyn til nøjagtigheden af Gracenote-data på Gracenote-servere. Gracenote forbeholder sig ret til at slette data fra Gracenote-servere eller til at ændre datakategorier af årsager, som Gracenote finder tilstrækkelige. Der gives ingen garantier for, at Gracenote-softwaren eller Gracenote-servere er fejlfri, eller at brugen af Gracenote-software eller Gracenote-servere ikke vil blive afbrudt. Gracenote er ikke forpligtet til at forsyne licenstager med nye forbedrede eller ekstra datatyper eller -kategorier, som Gracenote vil levere i fremtiden, og kan til enhver tid ophøre med at levere sine tjenester. GRACENOTE YDER INGEN UDTRYKKELIGE ELLER UNDERFORSTÅEDE GARANTIER, INKLUSIVE, MEN IKKE BEGRÆNSET TIL, UNDERFORSTÅEDE GARANTIER FOR SALGBARHED SAMT EGNETHED TIL ET BESTEMT FORMÅL ELLER TITEL, OG DER YDES INGEN GARANTI FOR, AT TREDJEPARTERS RETTIGHEDER IKKE KRÆNKES. GRACENOTE YDER INGEN GARANTI FOR DET RESULTAT, SOM LICENSTAGER FÅR VED AT BRUGE GRACENOTE-SOFTWAREN ELLER EN GRACENOTE-SERVER. GRACENOTE VIL UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER VÆRE ERSTATNINGSPLIGTIG FOR NOGEN TILFÆLDIGE SKADER ELLER FØLGESKADER ELLER FOR TAB AF OVERSKUD ELLER TAB AF INDTÆGTER.


15. Begrænsninger på Yahoo-søgetjenesten. Den Yahoo-søgetjeneste, der er tilgængelig via Safari, gives i licens til brug i følgende lande og områder: Argentina, Aruba, Australien, Bahamas, Barbados, Belgien, Bermuda, Brasilien, Bulgarien, Canada, Caymanøerne, Chile, Colombia, Cypern, Danmark, Den Dominikanske Republik, Ecuador, El Salvador, Filippinerne, Finland, Frankrig, Grenada, Grækenland, Guatemala, Holland, Indien, Indonesien, Irland, Island, Italien, Jamaica, Japan, Kina (fastlandet), Hongkong, Taiwan, Letland, Litauen, Luxembourg, Malaysia, Malta, Mexico, New Zealand, Nicaragua, Norge, Panama, Peru, Polen, Portugal, Puerto Rico, Rumænien, Schweiz, Singapore, Slovakiet, Slovenien, Spanien, St. Lucia, St. Vincent, Storbritannien, Sverige, Sydkorea, Thailand, Tjekkiet, Trinidad og Tobago, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn, Uruguay, USA, Venezuela og Østrig.


EA1955

11.07.2025


————————————


Jurisdiktionsbetinget tillæg


Australien


For forbrugere i Australien er der intet i denne licens, der påvirker, eller er beregnet til at påvirke, licenstagers lovbestemte rettigheder i henhold til den australske forbrugerlov (herunder forbrugergarantierne).


Hvis licenstager bruger FaceTime eller iMessage i Australien, gælder disse yderligere vilkår for licenstagers brug af disse tjenester. Licenstager accepterer, at licenstager ikke må bruge FaceTime eller iMessage til at sende, generere, distribuere, opbevare, anmode om eller få adgang til kategorier af indhold, som er forbudt i henhold til Australian Online Safety Act og relaterede implementeringsstandarder og -krav for eSafety. Sådanne kategorier omfatter, i det omfang det er forbudt, indhold, der indeholder materiale, der viser seksuelt misbrug eller udnyttelse af børn; fremmer, opfordrer til eller letter terrorhandlinger; planlægger eller faciliterer ulovlige aktiviteter indeholder kriminelt eller voldeligt materiale; indeholder skadeligt eller ulovligt stofrelateret materiale, der beskriver, skildrer, udtrykker eller på anden måde beskæftiger sig med stofmisbrug eller -afhængighed, eller giver detaljerede instruktioner til misbrug eller promovering af samme, uden begrundelse. Apple forbeholder sig ret til at forhindre licenstagers brug af FaceTime og iMessage, hvis licenstager sender, genererer, distribuerer, opbevarer, anmoder om eller får adgang til sådant indhold (herunder ved at suspendere eller opsige licenstager fra FaceTime og iMessage, indføre begrænsninger for licenstagers brug af disse tjenester eller fjerne, slette eller begrænse adgangen til materiale på disse tjenester, hvis det er relevant). Licenstager accepterer også, at licenstager er ansvarlig for at sikre, at al brug af FaceTime og iMessage via licenstagers konto eller på licenstagers enhed ikke overtræder vilkårene i denne licens.


Japan


Uanset hvad der fremgår af andre betingelser i denne licens, er det sådan, at hvis loven om forbrugerkontrakter i Japan gælder, finder vilkår, der begrænser Apples erstatningsansvar for skader som følge af brud på aftalen eller tort begået af Apple, ikke anvendelse, hvis sådanne skader skyldes bevidst eller grov uagtsomhed fra Apples side.


Korea


Apples vilkår for anvendelse af Lokalitetsoplysningstjeneste og lokalitetsbaseret service, der gælder for Korea 


De vilkår for brug, der gælder for de lokalitetstjenester, der leveres af Apple Inc. ("Apple") til Apple's produkter og tjenester, er angivet nedenfor. Følgende vilkår for brug gælder sammen med alle gældende Apple Software-licensaftaler, samtykke til indsamling af lokalitetsoplysninger, der er inkluderet i mobiloperatørens ansøgningsformular, samt iPhone og andre relevante vilkår og betingelser.


1. Gebyrer for tjeneste. Apple leverer sine lokalitetstjenester til brugerne af de produkter, der fremstilles og sælges af Apple, uden ekstra omkostninger.


2. Oplysninger om tjenesten. Med brugerens samtykke leveres lokalitetstjenester til Apple og tredjepartsapps og -websteder, så de kan indsamle og bruge oplysninger baseret på en enheds eller genstands aktuelle lokalitet, f.eks. (i) et kortprogram, der giver brugerne mulighed for at finde deres aktuelle position på kortet; (ii) en kameraapplikation, der giver brugerne mulighed for at inkludere placeringen af optagelse af billeder eller videoer; (iii) en kompasapplikation; (iv) en applikation, der giver brugerne mulighed for at dele placeringen af deres enhed eller at lokalisere en mistet enhed eller genstand; og (v) en applikation relateret til lokalitetsteknologi udviklet af Apple eller eksterne udviklere. Bemærk, at hvis en bruger ønsker at bruge et eksternt program eller en ekstern tjeneste, der leverer lokalitetsoplysninger om Apples produkter, skal brugeren være bekendt med og overholde den pågældende udviklers eller tjenesteudbyders licensaftale og politikken om anonymitet for lokalitetsoplysninger, der bruges i et sådant program eller en sådan tjeneste.


3. Lokalitetsoplysninger. Apple-produkter med lokalitetsfunktioner, f.eks. iPhone, sender med jævne mellemrum geotaggede lokaliteter for Wi-Fi-hotspots og mobilmaster i nærheden (hvor det understøttes af en enhed) i anonym og krypteret form til Apple for at blive brugt til at forbedre nøjagtigheden og ydeevnen af Apples lokalitetsteknologi. Disse oplysninger overføres kun, når brugeren er tilsluttet et WiFi- eller mobilnetværk. Ud over anonyme geotaggede lokaliteter deles personlige lokalitetsoplysninger med tjenester som Find, når brugere vælger at dele lokalitet, markere en enhed eller genstand som mistet eller slå Send sidste lokalitet til og opbevares som krypteret på Apple-servere i op til 24 timer.


4. Formål med indsamling og opbevaringsperiode for placeringsoplysninger


Apple opbevarer lokalitetsoplysninger med det formål at levere lokalitetstjenesterne til brugeren. Apple sletter lokalitetsoplysningerne, når formålet med indsamling og brug af sådanne lokalitetsoplysninger er nået, og der ikke er behov for at opbevare sådanne data.


5. Brugeres og værgers rettigheder og metoder til udøvelse af sådanne rettigheder


Brugerne kan til enhver tid styre Apples lokalitetstjenester på deres enhed ved at gå til Indstillinger > Anonymitet og sikkerhed > Lokalitetstjenester. Licenstager kan finde flere oplysninger om brugernes rettigheder til at kontrollere lokalitetstjenester på Apples lokalitetstjenester og anonymitet på https://www.apple.com/kr/legal/privacy/data/ko/location-services/.


Oplysninger om brugeres og værgers rettigheder i forbindelse med personlige oplysninger findes i det koreanske tillæg til Apples anonymitetspolitik på https://www.apple.com/kr/legal/privacy/kr/index.html.


6. Oplysninger om meddelelse til brugere af oplysninger om lokalitetsoplysninger til deres udpegede tredjeparter


Brugerens enhed giver ikke lokalitetsoplysninger til tredjeparter uden brugerens samtykke. Brugeren vil blive underrettet, hvis lokalitetsoplysninger gives til udpegede tredjeparter, som brugeren har givet samtykke til.


7. Begrundelse for og periode for opbevaring af datalogfiler for lokalitetsoplysninger


Apple- og Apple-enheder opbevarer optegnelser, der bekræfter indsamling, brug og levering af lokalitetsoplysninger i mindst 6 måneder.


8. Iagttagelse af gældende lovgivning. Apple bærer ansvaret i forbindelse med levering af lokalitetsservice i henhold til relevante love og bestemmelser. 


9. Kontaktoplysninger. Hvis licenstager har spørgsmål eller problemer med lokalitetstjenesten, bedes licenstager kontakte Apple Korea Ltd.


Apple Korea Ltd.

517, Yeongdong-daero, Gangnam-gu, Seoul

39F, ASEM-tårnet (06164)

Tlf.: +82 2 6712 6700


Sidst opdateret 31. marts 2025. Der er foretaget opdateringer for at tage højde for yderligere tjenester fra Apple.


Storbritannien


Hvis licenstager bruger Apple-softwaren og -tjenesterne i Storbritannien, gælder disse yderligere vilkår for licenstagers brug.


1. Ulovligt indhold

Apple har udviklet forskellige systemer og processer, der er designet til at beskytte brugere mod ulovligt indhold, der kan anvendes på Apple-softwaren eller -tjenesterne, som Apple finder passende, afhængigt af arten af Apple-softwarens funktion eller tjeneste og de risici, der er forbundet hermed for brugerne. Disse systemer og processer kan f.eks. omfatte blokeringsfunktioner, menneskelig moderering eller brugernes mulighed for at deaktivere visse funktioner. I nogle tilfælde kan proaktiv teknologi bruges til at beskytte brugere mod ulovligt indhold, såsom billedgenkendelsesteknologi.


Nogle af disse sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. de tilgængelige rapporteringsværktøjer, er designet til at minimere den tid, hvor alvorligt ulovligt indhold kan være til stede på Apple-softwaren og -tjenesterne. Til dette formål omfatter alvorligt ulovligt indhold terrorindhold, indhold, seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af børn og visse andre skadelige indhold. Apple bruger forholdsmæssige systemer og processer, der er designet til hurtigt at fjerne indhold, når de bliver advaret om eller bliver opmærksomme på indhold på Apple-softwaren og -tjenesterne, som Apple anser for at være ulovligt.


Hvis licenstager er stødt på indhold, som licenstager anser for at være ulovligt, mens licenstager bruger Apples software og tjenester, kan licenstager rapportere det ved at følge de processer, der er beskrevet i https://www.apple.com/uk/legal/online-safety/index.html. Når licenstager har indsendt en rapport, gennemgår Apple rapporten i forhold til Apples juridiske forpligtelser og denne licens. Efter gennemgangen kan Apple fjerne indholdet og kan også træffe andre foranstaltninger, som Apple finder passende eller nødvendige.


2. Rapporter og tvister om ulovligt indhold

Hvis licenstager har genereret, uploadet eller delt indhold på Apples software eller tjenester, kan licenstager indsende en rapport ved at følge de processer, der er beskrevet i https://www.apple.com/uk/legal/online-safety/index.html under følgende omstændigheder: (a) hvis licenstagers indhold er blevet fjernet fra Apple-softwaren eller -tjenesterne, eller hvis licenstager er blevet advaret eller er blevet suspenderet, udelukket eller begrænset fra at få adgang til eller bruge Apple-softwaren eller -tjenesterne, fordi licenstagers indhold er ulovligt indhold, eller (b) hvis der er nogen teknologi, der bruges af Apple har resulteret i, at licenstagers indhold er blevet fjernet eller adgangsbegrænset på en måde, som licenstager mener ikke er overvejet i eller er i strid med denne licens.


Licenstager kan også indsende en anmeldelse, hvis licenstager mener, at Apple ikke overholder sine juridiske forpligtelser i forbindelse med ulovligt indhold, indholdsrapportering, brugernes ret til ytringsfrihed i henhold til loven eller brugernes anonymitet.


Når licenstager har indsendt en rapport, gennemgår Apple licenstagers rapport i forhold til Apples juridiske forpligtelser og denne licens. Efter gennemgangen beslutter Apple, om der skal reageres på licenstagers rapport. Apple kan også tage andre skridt, som Apple finder passende, og informere licenstager om resultatet af licenstagers rapport.


Hvis licenstager suspenderes eller opsiges fra Apple-softwaren eller -tjenesterne, eller hvis indhold, som licenstager genererer, overfører eller deler, fjernes fra Apple-softwaren eller -tjenesterne, eller adgangen til det begrænses, har licenstager ret til at anlægge sag for kontraktbrud. 


————————————

Vilkår og betingelser for Apple Pay og Wallet


Disse vilkår og betingelser for Apple Pay & Wallet ("vilkår for Apple Pay & Wallet") supplerer Apple-softwarelicensaftalen for macOS ("licensen"); både vilkårene i licensen og disse vilkår for Apple Pay & Wallet regulerer licenstagers brug af Apple Pay-funktionen ("Apple Pay") og Apple Wallet ("Wallet"), som anses for en "tjeneste" i henhold til licensen. De ord og udtryk, der er skrevet med store forbogstaver i disse vilkår for Apple Pay og Wallet, har den betydning, der er brugt i licensen. Licenstagers accept af disse vilkår for Apple Pay og Wallet udgør licenstagers accept af de respektive vilkår for Apple Pay og Wallet på alle licenstagers Apple-enheder, der understøtter Apple Pay og Wallet.


Apple Pay og support af licenstagers Kort (som defineret nedenfor) i Apple Wallet ("Wallet") leveres i USA af Apple Payments Services LLC ("Apple Payments Services") og uden for USA af andre Apple-associerede virksomheder. Wallet leveres ellers af Apple og andre af Apples associerede virksomheder. Apple, Apple Payments Services og de respektive Apple-associerede virksomheder er hver part i disse Apple Pay-vilkår med hensyn til de tjenester, de leverer.


1. Oversigt 


Apple Pay


Apple Pay giver licenstager mulighed for at foretage kontaktløse betalinger ved hjælp af kreditkort, debetkort og forudbetalte kort samt betalingstjenester fra tredjeparter på udvalgte websteder. Apple Pay og visse funktioner i Apple Pay er muligvis kun tilgængelige i udvalgte områder, hos udvalgte kortudstedere, betalingsnetværk, forhandlere og andre tredjeparter.


Wallet


Med Wallet kan licenstager gemme virtuelle repræsentationer af kreditkort, debetkort og forudbetalte kort, der kan bruges med Apple Pay (under ét kaldet "understøttede kort"). Understøttede kort er muligvis kun tilgængelige i udvalgte områder og med udvalgte partnere, og udvalget af understøttede kort kan ændre sig fra tid til anden.


2. Kvalificering


Hvis licenstager vil indstille og bruge Apple Pay og Wallet, skal licenstager have (i) en understøttet Mac-computer, der kører en version af driftssoftware, der understøtter tjenesterne (nyeste version anbefales og er nogle gange påkrævet), (ii) en Apple-konto, der er tilknyttet en iCloud-konto, der er i god stand med Apple, og (iii) internetadgang eller mobildataadgang (der kan være gebyrer). I henhold til visse undtagelser er understøttede kort kun tilgængelige for personer på 13 år eller derover og kan være underlagt yderligere aldersbaserede begrænsninger, der pålægges af iCloud eller den relevante udsteder, forhandler eller anden tredjepart.


3. Brug af tjenesterne


Apple Pay er beregnet på licenstagers personlige brug og kan kun bruges til licenstagers egne understøttede kort. Hvis licenstager stiller et understøttet virksomhedskort til rådighed, erklærer licenstager, at licenstager gør det med licenstagers arbejdsgivers tilladelse, og licenstager er bemyndiget til at binde licenstagers arbejdsgiver til disse vilkår for Apple Pay & Wallet og alle transaktioner, der udføres ved brug af Apple Pay og Wallet. 


Licenstager erklærer sig indforstået med ikke at ville bruge Apple Pay til ulovlige eller bedrageriske formål eller til andre formål, der er forbudt i henhold til Licensen og disse Apple Pay-vilkår. Licenstager erklærer sig desuden indforstået med at bruge Apple Pay i overensstemmelse med relevante love og regulativer. Licenstager erklærer sig enig i ikke at ville forstyrre eller afbryde Apple Pay (herunder at få adgang til tjenesten vha. automatiske midler), servere eller netværk, som er forbundet med tjenesten, eller regler, krav og regulativer for netværk, der er forbundet med tjenesten (inklusive ulovlig adgang til, brug eller overvågning af data eller trafik på disse).


Licenstager kan bruge Apple Pay på licenstagers understøttede Mac-computer til at starte betalinger på websteder. Licenstager kan gennemføre licenstagers køb ved at godkende transaktionen ved hjælp af licenstagers Mac med Touch ID eller adgangskode, understøttet iPhone eller understøttet Apple Watch. Hvis licenstager gennemfører licenstagers køb på licenstagers Mac-computer, skal licenstager have et understøttet kort, der er tilknyttet en aktiv iCloud-konto. Hvis licenstager gennemfører licenstagers køb ved hjælp af iPhone eller Apple Watch (samlet kaldet "understøttede enheder"), skal licenstager være logget ind med den samme Apple-konto som på licenstagers Mac-computer.


Når licenstager bruger Apple Pay i en anden webbrowser på skrivebordet end Safari, skal licenstager have et understøttet kort, der er leveret til en understøttet iPhone eller iPad. Ud over betingelserne i disse Apple Pay-vilkår er licenstagers brug af Apple Pay til at starte betalinger fra websteder underlagt vilkårene for Apple Pay & Wallet og betingelser, som gælder for licenstagers understøttede enheder, og disse betingelser er hermed inddraget og kan ses ved at gå til: Indstillinger > Generelt > Om > Juridiske oplysninger > Licens fra licenstagers iPhone eller Om > Juridiske oplysninger > Licens fra appen Watch på en parret iPhone. Understøttede enheder kan ændres fra tid til anden.


4. Apples forhold til dig


Kun i dette afsnit 3 henviser "Apple" samlet til Apple Inc., Apple Payments Services LLC og de respektive Apple-associerede virksomheder. Licenstagers brug af Apple Pay er underlagt disse Apple Pay-vilkår såvel som vilkårene i den kortholderaftale, som licenstager har indgået med den relevante udsteder, forhandler eller anden tredjepart, som er ansvarlig for licenstagers understøttede kort.


Apple er ikke et pengeinstitut. Understøttede kort udstedes eller serviceres ikke af Apple, og Apple behandler ikke betalinger eller har nogen anden kontrol over betalinger, tilbageførsler, refunderinger, belønninger, værdi, rabatter, ordrer, ordreopfyldelse eller anden handelsaktivitet, der kan opstå som følge af licenstagers brug af Apple Pay eller Wallet.


Ratebetalinger på Apple Pay understøttes og administreres af tredjepartspartnere. Hvis licenstager vælger at betale i rater eller at købe og betale senere via en tredjepart, når licenstager bruger Apple Pay, indgår licenstager kontrakt med tredjeparten, og bestemmelserne om berettigelse og tilbagebetaling af licenstagers købsforpligtelse er underlagt denne tredjeparts servicevilkår, som licenstager er blevet præsenteret for ved betaling. Apple er ikke part i nogen aftale mellem licenstager og denne tredjepart og fraskriver sig udtrykkeligt ethvert ansvar med hensyn til sådanne ratebetalingstjenester og -aftaler.


Betingelserne i kortholderaftaler med licenstagers kortudsteder vil fortsat være bestemmende for licenstagers brug af understøttede kort og deres brug i forbindelse med Apple Pay. På lignende måde er licenstagers køb af evt. varer eller tjenester vha. funktionen Apple Pay underlagt butikkens vilkår og betingelser.


Intet i licensen eller disse vilkår for Apple Pay & Wallet ændrer betingelserne i kortindehaver- eller forhandleraftaler eller andre relevante vilkår og betingelser for brug af Apple Pay-funktionerne, og disse betingelser gælder for licenstagers brug af relevante Apple Pay-funktioner og deres virtuelle repræsentation på licenstagers understøttede Mac-computer.


Licenstager erklærer sig indforstået med, at Apple ikke er part i licenstagers kortindehaver- eller forhandleraftaler, og at Apple ikke er ansvarlig for (a) indholdet, nøjagtigheden eller tilgængeligheden af understøttede kort, handelsaktiviteter, transaktioner, køb, ordrer, leverancer eller kvitteringer ved brug af Apple Pay eller Wallet; (b) bevilling af kredit eller adgang til vurdering af kreditværdighed; (c) udstederes, forhandleres eller andres aktiviteter i forbindelse med licenstagers brug af Apple Pay eller Wallet; (d) beslutninger truffet af en udsteder, forhandler eller anden tredjepart i forbindelse med et understøttet kort, (e) tilskrivning eller indløsning af bonusser eller opbevarede værdier i henhold til licenstagers understøttede kort; eller (f) betaling eller genopfyldning af forudbetalte understøttede kort. I tilfælde af uoverensstemmelser eller spørgsmål mht. understøttede kort eller tilknyttede kommercielle aktiviteter bedes licenstager kontakte relevante udsteder eller forhandler. Hvis licenstager har spørgsmål vedrørende Apple Pay eller Wallet, bedes licenstager kontakte support for Apple i licenstagers område. Apples aktive telefonsupportnummer for hver region er tilgængelig på https://support.apple.com/106932.


5. Anonymitet


Når licenstager bruger Apple Pay til at starte en betaling, der skal udføres på en understøttet enhed, overfører Apple Pay betalingsoplysninger i et krypteret format mellem licenstagers Mac-computer og licenstagers understøttede enhed for at færdiggøre transaktionen. Når licenstager bruger Apple Pay til at foretage en betaling på en MacBook Pro med indbygget Touch ID, leveres licenstagers betalingsoplysninger i et krypteret format til webstedet som en del af transaktionen. Når licenstager føjer et kort til Apple Pay på en MacBook Pro med indbygget Touch ID, sendes oplysninger om licenstagers enhed, f.eks. om visse enhedsindstillinger er slået til og brugsmønstre på enheden (f.eks. hvor stor en procent af tiden enheden er i bevægelse og det omtrentlige antal opkald om ugen) til Apple for at fastslå, om licenstagers brug er gyldig og for at forhindre svindel. Der findes detaljerede oplysninger om de personlige oplysninger, der indsamles, bruges eller deles som et led i licenstagers brug af Apple Pay, i de relevante meddelelser om beskyttelse af personlige oplysninger for specifikke tjenester, herunder Om Apple Pay og anonymitet, som kan ses på en parret iOS-enhed eller Mac-computer, i appen Watch på en parret iOS-enhed og på https://www.apple.com/dk/legal/privacy. Ved at bruge Apple Pay og Wallet erklærer licenstager sig indforstået med, at Apple, dets associerede virksomheder og agenter sender, indsamler, vedligeholder, behandler og benytter alle førnævnte oplysninger med henblik på at levere disse tjenester.


6. Virksomheder


Apple Pay og Wallet opbevarer virtuelle repræsentationer af licenstagers understøttede kort, og disse skal beskyttes på samme måde som en fysisk tegnebog eller pung, kredit- eller debetkort, forudbetalte kort og andre kort. Licenstager er eneansvarlig for at opretholde sikkerheden på licenstagers Mac-computer, understøttede enheder, licenstagers Apple-konto, licenstagers Touch ID-oplysninger, koden/koderne til licenstagers eller licenstagers enheder og alle andre godkendelsesoplysninger, der bruges i forbindelse med tjenesterne (samlet kaldet licenstagers "legitimationsoplysninger"). Hvis licenstager godkender eller giver nogen anden person tilladelse til at bruge licenstagers Mac-computer eller understøttede enhed (f.eks. ved at give en tredjepart adgangskoden til enheden eller på anden måde give en tredjepart nogen af licenstagers legitimationsoplysninger), kan denne person muligvis foretage betalinger, bruge værdi, der knytter sig til eller foretage andre transaktioner med licenstagers understøttede kort i Wallet. I givet fald er licenstager ansvarlig for alle betalinger og transaktioner, der er foretaget af denne person.


Hvis licenstager foretager uautoriserede ændringer af licenstagers Mac-computer eller understøttede enheder, f.eks. ved at deaktivere betjeningsmuligheder til hardware og software (nogle gange kaldet "jailbreaking"), er licenstagers Mac-computer og/eller understøttede enheder muligvis ikke længere berettiget til adgang til eller brug af tjenesterne. Licenstager erklærer sig indforstået med, at brug af en ændret enhed i forbindelse med tjenesterne er udtrykkeligt forbudt, er i strid med disse vilkår for Apple Pay og Wallet og kan medføre, at licenstager nægtes adgang eller licenstagers adgang til tjenesterne begrænses.


Hvis licenstagers enhed mistes eller stjæles, og Find er slået til, kan licenstager bruge Find eller https://icloud.com til at forsøge at spærre for betaling med de virtuelle understøttede kort på Mac-computeren ved at aktivere funktionen Mistet. Licenstager kan også slette sin enhed, hvilket vil forsøge at spærre for betaling med de virtuelle understøttede kort på enheden. Hvis licenstager har oprettet en tilbagevendende betalingstransaktion ved hjælp af Apple Pay, skal denne muligvis kontakte den relevante udsteder eller forhandler for at annullere den tilbagevendende betaling. Licenstager bør også kontakte udstederen af licenstagers understøttede kort for at forhindre uautoriseret adgang til licenstagers virtuelle understøttede kort.


Hvis licenstager rapporterer, eller Apple eller dets associerede virksomheder mistænker svigagtig eller krænkende aktivitet, accepterer licenstager at samarbejde med Apple og dets associerede virksomheder i enhver undersøgelse og at bruge eventuelle foranstaltninger til forebyggelse af svindel, vi foreskriver.


7. Ansvarsbegrænsning


UD OVER DE ANSVARSFRASKRIVELSER OG ANSVARSBEGRÆNSNINGER, SOM ER ANFØRT I NÆRVÆRENDE LICENS, PÅTAGER APPLE, APPLE PAYMENTS SERVICES OG DE RESPEKTIVE APPLE-ASSOCIEREDE VIRKSOMHEDER SIG IKKE NOGET ANSVAR FOR KØB, BETALINGER, TRANSAKTIONER, ORDER, LEVERANCER, KVITTERINGSOPLYSNINGER ELLER ANDRE KOMMERCIELLE AKTIVITETER FORETAGET VHA. FUNKTIONEN APPLE PAY ELLER WALLET, OG LICENSTAGER ERKLÆRER SIG INDFORSTÅET MED UDELUKKENDE AT BENYTTE EVT. AFTALER MED LICENSTAGERS KORTUDSTEDER, BETALINGSNETVÆRK ELLER BUTIK MHP. AT LØSE EVT. SPØRGSMÅL OG UOVERENSSTEMMELSER ANGÅENDE LICENSTAGERS UNDERSTØTTEDE KORT, VIRTUELLE UNDERSTØTTEDE KORT OG TILKNYTTEDE KOMMERCIELLE AKTIVITETER.


———————————————


MEDDELELSER FRA APPLE, APPLE PAYMENTS SERVICES OG DE RESPEKTIVE ASSOCIEREDE APPLE-VIRKSOMHEDER 

Hvis Apple, Apple Payments Services eller en associeret Apple-virksomhed har brug for at kontakte licenstager om tjenesterne, giver licenstager samtykke til at modtage meddelelserne via e-mail. Licenstager erklærer sig enig i, at en sådan kommunikation, som licenstager modtager elektronisk fra Apple, overholder alle juridiske krav til kommunikation.