
Hvis enheden er inden for rækkevidde af et Wi‑Fi-netværk, kan du prøve at oprette forbindelse til det.
Sørg for, at Wi-Fi er slået til.
Sørg for, at du har navnet på det Wi-Fi-netværk, du vil oprette forbindelse til, ved hånden.
Klik på
på menulinjen på din Mac, og vælg det netværk, du vil oprette forbindelse til.
Hvis du ikke ser det netværk, du vil oprette forbindelse til, skal du klikke på Andre netværk for at få vist netværk i nærheden.
Skriv adgangskoden til netværket, hvis du bliver bedt om det, og klik derefter på Opret forbindelse.
Et skjult Wi-Fi-netværk er et netværk, hvis navn ikke vises. Du skal kende navnet på det skjulte netværk, sikkerhedsprotokollen og adgangskoden for at kunne oprette forbindelse til det.
Klik på
på menulinjen på din Mac, klik på Andre netværk, og klik derefter på Andet nederst på listen Andre netværk.
Skriv navnet på det trådløse netværk i feltet Netværksnavn.
Klik på lokalmenuen Sikkerhed, og vælg derefter den type trådløs sikkerhed, som netværket bruger.
Skriv relevante oplysninger i eventuelle ekstra felter, der vises, f.eks. et brugernavn eller en adgangskode, og klik derefter på Opret forbindelse.