Opret forbindelse til internettet fra din Mac via Ethernet

Du kan bruge Ethernet til at oprette forbindelse til internettet, enten via et Ethernet-netværk eller et DSL- eller kabelmodem.

Før du starter

Indstil en Ethernet-forbindelse

  1. Vælg Apple  > Systemindstillinger på din Mac, og klik på Netværk i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).

    Åbn indstillingerne til Netværk for mig

  2. Klik på Ethernet-tjenesten , og klik derefter på Oplysninger.

    Bemærk: Hvis der ikke er en indbygget Ethernet-port på din Mac, og du bruger et mellemstik, skal du se efter en tjeneste, der indeholder navnet på producenten af mellemstikket eller mellemstikkets type. Tjenesten kan f.eks. hedde [navn på producent] USB-C LAN, eller måske står der bare mellemstikkets modelnummer.

  3. Slå Begræns sporing af IP-adresse til eller fra.

  4. Klik på TCP/IP i indholdsoversigten, klik på lokalmenuen Konfigurer IPv4, og vælg derefter internetudbyderens anbefalede konfigurationsmetode.

    • Vha. DHCP: Vælg denne mulighed, hvis du ikke har modtaget en specifik IP-adresse fra internetudbyderen.

    • Vha. DHCP med manuel adresse: Vælg denne metode, hvis du har modtaget en specifik IP-adresse, og internetudbyderen bruger DHCP. Indtast derefter IP-adressen.

    • Manuelt: Vælg denne metode; hvis du af din internetudbyder har fået oplyst en specifik IP-adresse, subnetmaske og routeradresse, og indtast derefter disse værdier.

  5. Hvis du har modtaget indstillinger til DNS-server eller søgedomæne, skal du klikke på DNS i indholdsoversigten og derefter indtaste de oplysninger, du har modtaget.

  6. Hvis du har modtaget WINS-indstillinger (Windows Internet Name Service), skal du klikke på WINS i indholdsoversigten og derefter indtaste de oplysninger, du har modtaget.

  7. Hvis du har modtaget indstillinger til proxyserver, skal du klikke på Proxy i indholdsoversigten og derefter indtaste de oplysninger, du har modtaget.

  8. Hvis du har modtaget Ethernet-hardwareindstillinger, skal du klikke på Hardware i indholdsoversigten og derefter indtaste de oplysninger, du har modtaget.

  9. Klik på OK.